Erik Bagger

 

Erik Bagger (1949) er oprindeligt uddannet guldsmed. Men det er hans arbejde som industriel designer, han er mest kendt og anerkendt for. Erik Baggers designs er kendetegnet ved en enkel og stilsikker stil, der passer perfekt ind i det skandinaviske hjem.


Erik Bagger er måske mest kendt for glasserien til den danske Opera, som også kan nydes på Museum of Modern Arts restaurant i New York.

 
erik1.jpg
 

 
Andreas Hansen.jpg
 

Andreas Hansen

 

Andreas Hansen (1936) er en prisvindende dansk designer, uddannet på Kunsthåndværkerskolens Møbelskole i 1962. Andreas Hansen har sin egen tegnestue, hvor han designer møbler, lamper og brugsgenstande. 

Hans første design for erik bagger a/s er lysestagen, Cohesion. Inspirationen til Cohesion fandt Andreas Hansen i hjertet og dets enkle form, symmetri og symbolik. Navnet refererer til samhørighed mellem mennesker, og stagen kan med fordel sættes sammen to og to, så hjerterne bindes sammen.

 

 

Christer & Christel Holmgreen

 

Ægteparret Holmgren har designet smukke ikoner til dit hjem siden 1970’erne. Deres designfilosofi er at skabe holdbart og funktionelt design, som kan bruges mange år fremover. Denne filosofi betyder, at ægteparrets designs stadig er tidløst og indbegrebet af det enkle og moderne. 

Christel og Christer Holmgren har designet de smukke Gloria stager og Hornblower for erik bagger a/s. Gloria er Inspireret af glaslamperne på teaterscener verden over. Hornblower stagen blev oprindeligt designet til Illums Bolighus i 1974, og ægteparret beskriver den selv som en tung sag med balletben.

 
Holmgren_02.jpg
 

 
IMG_5437.jpg
 

Marlene Brønnum

 

Marlene Brønnum er uddannet beklædningsdesigner fra Københavns Mode- og Designskole.

Hun tager ofte udgangspunkt i organiske og bløde former, når hun designer, hvilket også ses i de brødskåle, hun har designet for erik bagger a/s. Marlene Brønnum har en unik evne til at designe i mange forskellige materialer og mixer dem også gerne.

Det visuelle udtryk har stor betydning for Marlene, når hun designer, men det er vigtigt for hende ikke at gå på kompromis med funktionalitet, som også har en stor betydning for det færdige produkt - formen skal følge funktionen.

 

 

Dorthe Kvist

Dorthe Kvist er personlig havedesigner, boligindretter, forfatter, stylist, foredragsholder og trendspotter. Hun er uddannet designer fra Danmarks Designskole i 1992 og kendt fra flere haveprogrammer på TV.

Dorthe Kvist har samarbejdet med erik bagger a/s om den nye In Bloom serie, der sætter blomsten i centrum. De smukke glasvaser, som kommer med en dekorativ FlowerCharm, kombinerer funktionalitet og æstetik på højeste plan.

 
dorthekvist.jpg
 

 
MagnusJorgensen.png
 

Magnus Jørgensen

Magnus Jørgensen er uddannet instrumentmager og har gået på Skolen for Brugskunst i København. Han har arbejdet med industrielt design de sidste mange år – senest som kreativ direktør hos Rosendal Design Group, hvor han bl.a. har stået bag Arne Jacobsens Timepieces, Holmegaard og revitaliseringen af Kay Bojesens ikoniske træprodukter.


I dag arbejder Magnus Jørgensen som selvstændig designer under navnet H O W med bredt fokus på brand-, design- og produktudvikling. For Magnus handler godt design om funktionalitet, visuel enkelthed og ansvarlig produktion. Hans udgangspunkt er, at vi skal omgive os med færre og bedre ting, som kan holde over tid, æstetisk såvel som funktionelt.

Antonio Sena

Antonio Sena er født i Italien og uddannet i industrielt design fra La Sapienza Universitetet i Rom i 2001. Han flyttede til København i 2002 for at arbejde for Seidenfaden Design Copenhagen, og i 2018 blev han selvstændig industriel designer.

Antonio Senas stil og design er kendetegnet ved bløde linjer samt fokus på detaljer og funktionalitet. Hvilket tydeligt ses i barprodukterne i XO serien, der netop er designet af Antonio Sena.